Hver tiende europæiske forsikringsselskab dumper stresstest

Generelt er den europæiske forsikringsbranche robust, men 10 pct. af de europæiske selskaber lever ikke op til Solvens II under slemt forværrede markedsvilkår, afslører EIOPAs test. (Opdateret 17.18)

Den europæiske tilsynsmyndighed for forsikring, EIOPA, dumper hver tiende forsikringsselskab i den stresstest, der netop er blevet offentliggjort.

Generelt er de europæisk forsikringsselskaber robuste, men 10 pct. lever ikke op til kapitalkravene i Solvens II under slemt forværrede markedsvilkår, konkluderer EIOPA.

"Resultaterne af stresstesten indikerer, at det europæiske marked for forsikring generelt er godt forberedt på potentielle voldsomme begivenheder. Tallene viser dog, at cirka 10 pct. (13) af de deltagende virksomheder ikke møder kapitalkravene under forværrede scenarier. 8 pct. (10) lever ikke op til kapitalkravene i forbindelse med inflationsscenariet," skriver EIOPA i forbindelse med offentliggørelsen af resultatet af stresstesten.

Overskud svinder

Baseret på tal fra december 2010 viser de selskaber, der har deltaget i testen, et samlet solvensoverskud på 425 mia. euro uden de hårde stressscenarier. Når man tester virksomhederne for de forværrede scenarier, bliver overskuddet reduceret til 275 mia. euro. Når scenariet i forhold til stigende inflation bringes i spil, reduceres overskuddet til 367 mia. euro, oplyser tilsynsmyndighederne.

Cirka 60 pct. af det samlede antal forsikringsselskaber i Europa, Island, Liechtenstein, Schweiz og Norge har deltaget i testen.

Det er den anden test foretaget af tilsynsmyndighederne. EIOPA har testet forsikringsselskaberne på baggrund af hårde, hypotetiske parametre og ikke ud fra, hvad man forventer, der sker.

Opdateret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også