FinansWatch

Kvart milliard til vækst fra Pension Danmark

Også Pension Danmark er nu klar med sit bidrag til den vækstaftale, pensionbranchen indgik med regeringen i januar.

Foto: Lene K

En lille kvart milliard. Så meget skyder Pension Danmark nu ind i tanken bag pensionsbranchen og regeringens vækstaftale.

”Dansk beskæftigelse og vækst er afhængig af succesfulde iværksættere og en positiv udvikling blandt de mange mindre og mellemstore virksomheder i dansk erhvervsliv. Det er vigtigt, at de har adgang til risikovillig kapital, så vi er klar til at investere ekstra 220 mio. kr. i disse virksomheder”, skriver adm. direktør Torben Möger Pedersen fra PensionDanmark i en meddelelse.

Pengetanken bag vækstaftalen skal ende med at 5 mia. til kr. i alt. Pengene skal komme fra en perlerække af pensionsselskaber, samt ATP og LD.

PFA var som første selskab klar med et konkret beløb, og bidrog sidste måned med 520 mio. kr.

”Vi er klar til at løfte vores del af udfordringen med at skaffe kapital til vækstvirksomheder. Vi kan derved bidrage til dansk innovation og vækst hos små og mellemstore virksomheder. Det er en vigtig opgave, som vi tager medansvar for”, sagde koncernchef Henrik Heideby, PFA Pension, på det tidspunkt.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs