Konkurrencestyrelsen loren ved øget ATP-magt
Skal ATP have lov til at drive bank og pensionsselskab?
Det har været den store strid i finansbranchen og på Christiansborg gennem de seneste måneder.
I dag er er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen klar med sin vurdering - og den giver stillingen 1-0 til pensionsselskaberne over ATP.
Forslaget om mere magt til ATP giver nemlig konkurrencemæssige betænkeligheder, særligt i forhold till pensionsselskaberne, konkluderer styrelsen.
Konkurrencemæssige betænkeligheder
"At give ATP lov til at drive pengeinstitut-, realkreditinstitut og forsikringsvirksomhed i datterselskabsform giver ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelse konkurrencemæssige betænkeligheder," skriver styrelsen i en pressemeddelelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har de seneste uger analyseret de konkurrencemæssige konsekvenser af et frit ATP på opfordring fra Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Betænkeligheden er størst i forhold til muligheden for at drive pensionsvirksomhed, fordi det er ATPs kerneområde, skriver styrelsen.
"Principielt gælder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering for al finansiel virksomhed. De konkurrencemæssige betænkeligheder er dog størst i forhold til muligheden for at drive pensionsvirksomhed, som er ATP’s kerneområde".
Lovfæstet særstatus
”Samlet set vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at ATP’s lovfæstede særstatus kan give ATP-ejede datterselskaber en væsentlig konkurrencefordel i forhold til andre finansielle virksomheder,” konkluderer styrelsen.
Konkurrencefordelene i forhold til andre finansielle virksomhedern vil være i form af udnyttelse af stordriftsfordele, ATPs brand og bedre muligheder for finansiering.
Styrelsen har medtaget i sin konklusion, at ATP overholder de eksisterende værnsregler i ATP-loven, men de er ikke tilstrækkelige i forhold til at gardere sig imod konkurrenceforvridning, lyder konklusionen.
Relaterede artikler
Horwitz: Gør det frivilligt at betale til ATP
For abonnenter
ATP får i princippet lov til at drive statsbank
For abonnenter
F&P: Ingen grund til sejrsdans
For abonnenter