FinansWatch

Regnskab: Sampo kommer stærkt ud af 2010

Den finske forsikringskoncern Sampo præsenterede et resultat før skat på 1,32 mia. euro, hvilket er en klar forbedring i forhold til de 825 mio. euro året før.

Sampo præsenterede onsdag morgen sit årsregnskab for 2010. Selskabet er styrket over hele linjen. Forsikringsdriften er forbedret, og samtidig har investeringen i 21,3 pct. af aktierne i Nordea givet gode tal på bundlinjen.

Selvom forsikringsdriften har oplevet øget indtjening, så er den ikke umiddelbart forbedret i Danmark, hvor Sampo er repræsenteret via forsikringsselskabet If. I Danmark steg combined ratio således fra 93,7 i 2009 til 101,4 i 2010, hvilket primært forklares af de ekstreme vejrforhold, der har ramt Danmark henover året.

Nordea vil bidrage

Udover aktieposten i Nordea, så er det, set med danske øjne, også værd at bemærke at Sampo ejer små aktieposter i Vestas og Mærsk, samt en større aktiepost i TopDanmark. Desuden beskæftiger Sampo, primært gennem forsikringsselskabet If, omkring 500 personer i Danmark.

I 2011 forventer Sampo fortsat at Nordea bidrager væsentligt til forretningen, samtidig med at forsikringsdriften fortsætter sin positive udvikling.

Nedenstående tabel viser udviklingen i Sampo i 2010. Dels kvartalsvis sammenlignet med fjerde kvartal sidste år, dels henover hele året. Tallene er i mio. euro:

FY - 2010

FY - 2009

Q4 - 2010

Q4 - 2009

Resultat før skat

1.320

825

361

199

P&C Insurance

707

644

188

168

Life Insurance

142

121

42

36

Associate

523

-

152

-

Mere fra FinansWatch

Store kønsforskelle i pensionsprodukter

Mens næsten tre fjerdedele af mændenes samlede pensionsformue er lagt i markedsrenteprodukter, er det kun hveranden af kvindernes pensionskroner, der ligger i produkttypen.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs