Forsikringsgiganter udfordres af nye solvensregler

Der venter de europæiske forsikringsselskaber store udfordringer, når nye solvensregler træder i kraft om to år. Det viser en ny analyse, som en række af Europas store forsikringskoncerner har deltaget i.

En bølge af fusioner og massive opkøbsaktiviteter vil formentligt ramme Europas forsikringsbranche, efter de nye og skærpede solvensregler, de såkaldte Solvens II-regler, træder i kraft.

Det viser en analyse som Accenture har foretaget, skriver dagbladet Børsen.

29 større europæiske forsikringsselskaber har medvirket i undersøgelsen, og halvdelen forventer, at Solvens II, der forventes at træde i kraft 1. januar 2013, vil øge konsolideringen, bl.a. fordi kapitalkravene skærpes.

”I løbet af de næste to år, forventer 55 pct. af selskaberne, at der vil rulle en konsolideringsbølge som følge af, at man bliver ramt af de nye solvenskrav,” siger Bent Dalager, senior executive og ansvarlig for den finansielle sektor i Accenture, til Børsen.

FinansWatch tema: Konsolidering

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også