Brancheforening afviser tvungen pension

ATP-direktør Lars Rohdes forlsag om at tvinge alle danskere til at gemme 6 pct. af deres indtægter til pensionen, møder modstand hos Forsikring & Pension.

Hvis Lars Rohde ønskede at sætte gang i en debat om tvungen pensionsopsparing, er det lykkedes. Mere tvivlsomt er det, om hans forslag nogensinde kommer til at flyve. Nu melder brancheforeningen Forsikring & Pension, sig ind i debatten. Her kalder adm. direktør Per Bremer Rasmussen forslaget for fjollet.

"Efter at vi i begyndelsen af 1990erne fik udbygget systemet med arbejdsmarkedspensioner, er vi i dag i en situation, hvor det selvfølgelig er et problem, at nogle danskere har for lave indkomster som pensionister, mens 90 pct. er fint dækket, enten via overenskomster eller på anden måde. Jeg synes, at det er fjollet, at hele befolkningens arbejdsmarkedspensionsopsparing skal laves om til tvungen opsparing for at løse et problem, der vedrører 5-10 pct. Det ser jeg ingen grund til," siger han til Børsen.

Delte meninger

Lars Rohde foreslog for nylig, at alle skulle tvinges til at spare 6 pct. af deres indtægter om til pensionen. Årsagen - ud over ATPs egne interesser - er, at der ikke er nok penge i statskassen til i fremtiden at forsørge de ældre, som man gør i dag. Derfor bliver folk mere afhængige af deres egen opsparing.

Hos Forsikring & Pension er man enig i den pointe, men opfordrer til en løsning, der er målrettet den del af danskerne, der sparer for lidt op.

Lars Rohdes forlag har skabt stor debat og mødt opbakning fra både eksperter og organisationer.

Til gengæld er de politikere, der skal vedtage en eventuel ændring ikke begejstrede. Læs her, hvad de siger til FinansWatch:

Politikere afviser Rohde-forslag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også