Tidligere Codan-boss i lynvækst med forsikrings-opkomling

Alpha Insurance har direkte kurs mod 1 mia. kr. i præmieindtægter. Størstedelen af salget finder man i udlandet.

Jens Erik Christensen, tidligere topchef hos Codan, står som bestyrelsesformand bag en bemærkelsesværdig og beundringsværdig succeshistorie på den europæiske forsikringsscene, hvor det lille selskab Alpha Insurance har stor succes med at sælge skades- og ullykkesforsikrings-produkter via en række mæglere, agenturer, gruppeordninger og selskaber.

Det skriver Børsen.

Præmieindtægterne nåede i 2009 642 mio. kr. For få måneder siden optog Alpha 150 mio. kr. i ansvarlig lånekapital hos sine bankforbindelser, og det giver sammen med egenkapitalen et kapitalgrundlag på omkring 450 mio. kr., fortæller Jens Erik Christensen, der er bestyrelsesformand for selskabets holdingselskab.

”Vi adskiller os fra andre ved, at vi fungerer gennem et netværk, som sælger vores produkt. Det er dem, der har kundekontakten, og stiller løsningerne til rådighed. Til gengæld stiller vi kapaciteten til rådighed,” siger Jens Erik Christensen.

Selskabet operer i hele Europa, med Frankrig og Norge som hovedmarkeder. Vækstambitionerne er store, men selskabet foretrækker at vokse organisk, selvom man har købt et skrantende norsk selskab, hvor de islandske ejere var havnet i pengeproblemer. Her har man været gennem en omfattende turn-around, hvor det er lykkedes at få vendt et underskud på 165 mio. kr. ned til et minus på 18 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også