Medie: Tryg kræver svar fra skandaleramte Atea

Forsikringsselskabet har købt it-ydelser for over 100 millioner hos den bestikkelsesmistænkte it-virksomhed Atea, og kræver nu en redegørelse for forløbet.

I halen på at en række højtstående medarbejdere er blevet sigtet for bestikkelse i it-virksomheden Atea, forlanger den bekymrede forsikringsgigant Tryg og et par andre store kunder nu svar på en række spørgsmål.

Det skriver Berlingske.

Tryg indgik i starten af 2014 en stor aftale med it-virksomheden om it-service til de omkring 3.700 ansatte. Aftalen havde en samlet værdi på 104 mio. kr., og nu vil forsikringsselskabet, uden at komme ind på de konkrete spørgsmål, gerne have en redegørelse for forløbet, der har først til sigtelserne om bestikkelse.

"Det er en alvorlig sag, som vi naturligvis følger tæt. Derfor har vi bedt Atea om at redegøre for sagen," siger pressetalsmand i Tryg, Tanja Frederiksen til avisen.

Coop Danmark, Region Sjælland samt Aarhus og Københavns Kommuner gransker for øjeblikket også forholdet til it-virksomheden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også