Uenighed i retssag om fortrolige Tryg-oplysninger

Tidligere IR-chef i Tryg er på anklagebænken i en sag om kursfølsomme oplysninger. Uenighed i retten om, hvem der sagde hvad.

For snart to år siden talte daværende IR-direktør i Tryg Ole Søeberg med aktieanalytiker Gianandrea Roberti fra Carnegie. Så langt er alle enige. Efter samtalen sendte analytikeren en mail til sine kunder, hvor det fremgik, at Tryg snart ville sende en meddelelse om, at Q1-regnskabet ville være tynget af ekstraordinært mange sneskader.

Hvis Carnegie-analytikeren havde den oplysning fra Ole Søeberg, kan det være strafbart. Det mener SØK i hvert fald, og derfor er der anlagt en retssag, hvor kravet løber op i et bødeforlæg på 100.000 kr. til Tryg og mindst 25.000 til Ole Søeberg.

Retssagen blev indledt i går, og ifølge dagbladet Børsen er det ikke helt enighed om det forløb, der førte til den omtalte mail. Ole Søeberg forklarede, at Gianandrea Roberti spurgte ind til, om der ikke var en meddelelse på vej. Tidligere havde flere konkurrenter udsendt en lignende meddelelse, så helt utænkeligt var det ikke.

Kvalificeret gæt

"Jeg svarede, at det da er et kvalificeret gæt," sagde Ole Søeberg i retten ifølge Børsen.

Han tilføjede, at han først havde faktuel viden om de ekstraordinært store skader dagen efter, hvor han var til møde. Derfor kunne han ifølge egen forklaring umuligt havde videregivet insiderviden.

Gianandrea Roberti mente derimod, at Ole Søeberg selv uopfordret havde fortalt, at der var en meddelelse på vej.

"Han sagde, at der ville komme en meddelelse. Han fortalt mig ikke, hvad der ville stå i den," sagde analytikeren ifølge Børsen.

Dommen afsiges torsdag d. 29. marts.

Skagen Fondene henter Tryg-direktør 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også