Tryg: Ny skat skal give bedre kloakker
Danskerne skal betale til renoveringen af kloaknettet over skattebilletten. Det foreslår forsikringsselskabet Tryg i Børsen i dag.
”Til syvende og sidst er det jo alle landets borgere, der står med problemet, hvis vi bliver ved med at være lige så dårligt forberedt på de vandmasser, som kommer oftere og oftere. Derfor bør man finde en model, hvor alle – både borgere og virksomheder – betaler en eller anden form for afgift, som kan finansiere investeringerne i at renovere kloakker og afvandingssystemer,” siger Morten Hübbe, adm. direktør i Tryg, til avisen.