Analytiker: Potentiale i Tryg

Forsikringskoncernen Tryg er blandt de aktier, der har klaret sig bedst i år. Men til trods for det, vurderer Nordea i sin morgenrapport, at investorerne har mere til gode.
RITZAU FINANS

"Vi venter en markant bedring i overskuddet i år alene ud fra forventningen om, at 2011 bliver et normalt år," skriver Nordea.

Banken lægger vægt på, at forhøjelse af priser, effektiviseringer og udsigt til rentestigninger er forhold, som vil påvirke indtjeningen positivt i Tryg.

Nordea Markets har et kursmål på 375 kr. pr. aktie og anbefalingen "køb".

Tryg-aktien handles mandag formiddag i kurs 327,5.

(Ritzau Finans)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også