Tryg-forlig til afstemning

Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening har fået godkendt en aftale i Forligsinstitutionen, og vil nu sende den til afstemning blandt Trygs assurandører.

Den 1. april blev Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening enig om en ny aftale for de strejketruende assurandører i Tryg. Nu har Forligsinstitutionen godkendt aftalen, og de lidt mere end 300 assurandører kan få lov at sige om de mener aftalen er en aprilsnar - eller en, de kan leve med.

"Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening har i dag i Forligsinstitutionen indgået en aftale om fornyelse af lokalaftale mellem Tryg og Assurandør- og Kundechefforeningen i Tryg (AKF).De 305 assurandører i Tryg skal nu stemme om aftalen ved urafstemning efter Forligsmandslovens regler. Resultatet heraf vil foreligge senest fredag den 15. april. Hvis aftalen bliver stemt ned, vil konflikten gå i gang den 19. april," skriver parterne i en fælles pressemeddelelse.

Begge sider oplyser samtidig, at man er "enige om ikke at kommentere aftalens detaljer yderligere, før medlemmerne af AKF er blevet orienteret på et møde torsdag."

Forbundet fortalte i går til FinansWatch, at man ikke forventer den store glæde fra assurandørernes side over aftalen.

Finansforbundet: Assurandørerne bliver ikke specielt begejstrede

Parterne når til enighed i Tryg-konflikt

Overblik: Den truende konflikt i Tryg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også