Danske Bank: Slut for opkøbstilbud gør Topdanmark-aktien mindre interessant

 
AF RITZAU FINANS

Den finske forsikringskoncern Sampo, der er storaktionær i Topdanmark, lagde tidligere i efteråret et bud på det danske selskab, men tilbudsperioden slutter tirsdag.

Derfor vil der ikke længere være en støtte under aktien, og som investor er aktien dermed ikke længere helt så interessant, vurderer Danske Bank i en kommentar.

Banken sænker anbefalingen til "hold" fra "køb", mens kursmålet samtidig bliver skåret til 187 kr. fra 195 kr.

Buddet fra Sampo, der ejer omkring en tredjedel af Topdanmark, lød på 183 kr. per aktie, hvilket fuldstændig modsvarer tirsdagens kurs. Et nyt og forbedret tilbud er urealistisk, lyder vurderingen fra Danske Bank.

Banken påpeger desuden, at Topdanmarks forretning for bilforsikringer har fået det sværere, da konkurrencen er steget på det seneste, mens der samtidig har været flere skadeanmeldelser.

/ritzau/FINANS

Topdanmark-formand åbner for udbytte over tid

Topdanmarks bestyrelse afviser Sampos købstilbud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også