FinansWatch

Topdanmark-optakt: Lavere investeringsafkast vil tynge indtjeningen

Et lavere investeringsresultat end i første kvartal 2017 ventes at tynge indtjeningen hos forsikringskoncernen Topdanmark i første kvartal i år. Det ventes at fremgå af mandagens regnskab fra selskabet.

Analytikere, der har leveret estimater til Ritzau Estimates, venter at investeringsresultatet falder fra 121 mio. kr. til 3 mio. kr. Estimaterne svinger i intervallet mellem minus 39 mio. kr. og plus 23 mio. kr.

Det forklarer stort set hele den ventede tilbagegang i nettooverskuddet, der ventes at lande på 274 mio. kr. mod 415 mio. kr. i første kvartal 2017.

De fleste øvrige regnskabsposter ventes stort set på niveau med samme kvartal året før.

Præmieindtægterne i skadesdelen ventes at stige 1,2 pct. til 2261 mio. kr. Ifølge Sydbanks analytiker Mikkel Emil Jensen er det drevet af fortsat nettotilgang af kunder og god vækst i det private segment.

Erstatningsudgifterne vil fortsat være gunstigt påvirket af, at der ikke har været store voldsomme vejrligsskader. Selv om vinteren har været kold og klam og længe, så har markedet været forskånet for heftige storme.

Omkostningerne ventes gavnet af selskabets igangværende effektivitetsprogram, men bremset lidt af investeringer i digitalisering.

Samlet set venter analytikerne et forsikringsresultat for skadesdelen på 301 mio. kr., hvilket stort set er på niveau med de 317 mio. kr., der var resultatet i samme kvartal året før.

Det billede, som analytikerne tegner af første kvartal for Topdanmark, er stort det samme, som konkurrenten Tryg leverede tidligere på måneden for så vidt angår investeringsresultat og erstatningsudgifter, påpeger Mikkel Emil Jensen.

Jyske genoptager Topdanmark-dækning med salgsanbefaling

Danske Bank hæver forsikringsselskabs anbefaling og kursmål

Forsiden lige nu

Aberdeen-chef: Vores fusion med Standard Life virker

Der er opnået helt konkrete fordele ved sammenlægningen mellem Aberdeen Asset Management og Standard Life Investments, siger den danske landechef Henrik Kruse til EjendomsWatch. Udfordringer med at levere tilfredsstillende afkast på visse typer produkter er ved at blive løst, lyder det fra investoren med danske ejendomme for et milliardbeløb.

Jyske Realkredit fortsætter udlånsvæksten

Udlånet vokser fortsat hos Jyske Banks realkreditselskab. Frasalget af domicilet i Lyngby i andet kvartal kan dog ikke redde halvårets bundlinje, som lander 30 pct. lavere end for et år siden som følge af nye nedskrivningsregler i første kvartal.

Jyske Bank afleverer lavere indtjening end analytikerne forventede

Jyske Bank kom ud af årets andet kvartal med en mindre indtjening og færre gebyrindtægter, end analytikerne havde forventet. Kvartalet er dog bedre end samme kvartal sidste år. I forbindelse med aflæggelsen af regnskabet igangsætter Silkeborg-banken et stort aktietilbagekøbsprogram. (Opdateret.)

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere