Topdanmark tildeler ledelsen optioner for 7 mio. kr.

Ledelsen i Topdanmark kan glæde sig over aktieoptioner til en værdi af 7 mio. kr.
Af RITZAU FINANS

Topdanmark har udstedt aktieoptioner til en værdi af sammenlagt 7 mio. kr. til direktionen og en række ledende medarbejdere.

Det fremgår af en meddelelse.

Der er dels udstedt 40.261 aktieoptioner under et løbende optionsprogram for direktion og ledelse. Desuden er der udstedt ekstra 19.900 aktieoptioner til en kreds af andre ledende medarbejdere.

Af en særskilt meddelelse fremgår det, at Topdanmarks administrerende direktør Christian Sagild står som modtager af omkring hver elvte af de tildelte optioner, svarende til i alt 5453 optioner til en værdi af 665.266 kr.
Finansdirektør Lars Thykier og driftsdirektør, COO, Kim Bruhn-Petersen har hver fået tildelt 3608 optioner til en værdi af 440.176 kr.

Værdien af aktieoptionerne er beregnet ved hjælp af Black & Scholes formel.

/Ritzau Finans/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også