Topdanmark: Vi er forberedt på domme

Mens den store konkurrent Tryg måtte nedjustere blandt andet begrundet i en meget omtalt højesteretsdom, har Topdanmark netop skruet forventningerne til årets resultat i vejret, og topchef Christian Sagild understreger samtidig, at han ikke er bekymret for konsekvenserne af dommen.
RB-Børsen

Topdanmarks administrerende direktør, Christian Sagild, er ikke bekymret over den højesteretsdom, der betyder øgede erstatningsudgifter til arbejdsskader for deltidsansatte. Selskabet har ingen problemer med at rumme eventuelle udgifter, hvis gamle sager skulle blive taget op igen.

Topdanmark opjusterer trods nedgang

"Specielt på arbejdsskade har vi vænnet os til, at der kommer nogle domme fra tid til anden, som altid går os imod. Der var en i 2009, som også kostede i den størrelsesorden, og der er en i 2010, som kan koste 200 mio. kr. Vi har plads i vores reserver til at få sådan en dom. Så kommer den nu, og kommer der en til næste år, kan vi såmænd nok også rumme den. Der er en matematisk grænse for, hvor meget vi kan rumme, men vi har en konservatisme og et princip, som tager højde for, at der kan komme domme, som går os imod," siger Christian Sagild.

Da konkurrenten Tryg måtte nedjustere i oktober blev det blandt andet begrundet med udgifter i forbindelse med to højesteretsdomme. Hos Topdanmark har det ikke været nødvendigt, tværtimod kan selskabet levere en opjustering sammen med regnskabet for årets første ni måneder. Om det skyldes, at Topdanmark er dygtigere end sine konkurrenter, svarer direktøren ikke direkte på.

"Det er svært at sige. Vi har et mere robust regnskab end vores konkurrenter, men konkurrencen er benhård, så det handler stadig om at være super-effektiv," siger Christian Sagild.

RB-Børsen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også