Regnskab: Sampension nu landets tredjestørste pensionsselskab

Med en formue på 185 mia. kr. under forvaltning er Sampension nu landets tredjestørste pensionsselskab. Afkastet landede noget spredt på mellem 20 og 0,9 pct.

Sampension er kommet ud af 2011 med et investeringsafkast på 20 pct. for kunderne der fortsat er i det traditionelle genenmsnitsrenteprodukt. For kunder i markedsrenteprodukterne er afkastet mellem 0,9 pct. og 6,5 pct. afhængigt af alder. Direktør Hasse Jørgensen er voldsomt tilfreds med koncernens resultat, og hæfter sig ved at Sampension nu har overhalet Nordea Liv & pension som landets tredjestørste pensionsselskab.

"Jeg er yderst tilfreds med vores flotte resultater i 2011, hvor vi fortsætter tidligere års fremdrift med udvikling af nye produkter, lave omkostninger og ikke mindst fortsættelsen af de seneste års stærkt stigende afkast i Sampension, som med sine nu over 185 mia. kr. under forvaltning er rykket frem som Danmarks tredje største pensionsselskab,” skriver direktøren i en regnskabsmeddelelse.

På gennemsnitsrenteproduktet er afkastetblandt andet båret af renteafdækning, men også andre aktivklasser har givet væsentlige afkast, påpeger Hasse Jørgensen i meddelelsen.

De unoterede aktier i investeringsporteføljen leverede et afkast på 17 pct. og obligationer med kreditrisici et afkast på 12 pct.

Det kollektive bonuspotentiale blev forøget med 1,6 mia. kr. til 3,3 mia. kr. i 2011.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også