Sampension-sag trækker i langdrag

Vrede Sampension-opsparere må væbne sig med tålmodighed, skriver dagbladet Børsen.

De pensionskunder, der ikke vil finde sig i Sampensions aflyste garantier, venter stadig på systemets hjul drejer.

Det skriver dagbladet Børsen. Avisen kan fortælle, at både Forbrugerombudsmandens overvejelser og sagen om adgangt til fri proces trækker ud.

"Jeg sidder i øjeblikket sammen med Kammeradvokaten og undersøger de civilretslige forhold i sagen om Sampension. Men endnu er det for tidligt at sige noget om, hvad vurderingen bliver," siger forbrugerombudsmand Henrik Øe til Børsen.

Mere end fire linjer

Andetsteds arbejder advokat Carsten Brink fra Lund Elmer Sandager på at skaffe fri proces til en række Sampension-kunder. Og her er der en deadline at spore:

"At indgive en ansøgning til fri proces kræver lidt mere end at skrive fire linjer på et stykke papir, men jeg regner med at sende ansøgningen af sted til civilstyrelsen i løbet af en måneds tid. Derefter skal sagen behandles i civilstyrelsen, hvor jeg forventer, at vi får fri proces," siger Carsten Brink til avisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også