Ny pris til Pensiondanmark for alternative investeringer

Som følge af sine investeringer i infrastruktur i blandt andet vindmølleparker har Pensiondanmark atter vundet en pris.
Foto: Mik Eskestad/Polfoto/Arkiv
Foto: Mik Eskestad/Polfoto/Arkiv
AF SØREN DURAN DUUS

For anden gang i år bliver Pensiondanmark hædret for sine alternative investeringer.

Denne gang er det sket ved en stor investorkonference i Stockholm, der slutter i dag, fredag.

På konferencen afholdt af Institutional Investor, der blandt andet udgiver finansielle magasiner og forskning, uddeles ”Pan-European Peer-to-Peer Awards”, og Pensiondanmark får prisen i kategorien ”Best Use of Alternatives.”

”Vi er meget stolte af at modtage denne pris. Vi ser prisen som en anerkendelse af Pensiondanmarks evne til at gå nye veje for at sikre medlemmerne gode, stabile og langsigtede afkast med investeringer, der samtidig sker på ansvarlig vis,” siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, Pensiondanmark, i en pressemeddelelse.

Pensiondanmark har over en årrække udbygget sine investeringer i stabile alternativer som infrastruktur med blandt andet vindmølleparker i Danmark, USA og Storbritannien, transmissionsanlæg i Holland og Tyskland samt biomasseanlæg i Storbritannien. Senest har Pensiondanmark investeret i et britisk kraftværksprojekt – et kombineret varme- og biomassekraftværk, der fra sommeren 2018 skal levere el til 50.000 husholdninger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også