FinansWatch

PensionDanmark slår benchmark med vind og aktier

PensionDanmarks investeringer slog i 2013 resten af markedet. Et sats på aktier og gode afkast fra vind og ejendomme var de primære årsager.

Satset på markedsrente frem for gennemsnitsrente har givet pote for PensionDanmark.

De stigende renter har nemlig ikke ramt pensionsgiganten lige så hårdt som konkurrenterne, hvilket afspejles i årets investeringsresultat.

"Årets afkast på 9,3 pct. i puljen for medlemmer under 41 år ligger 1,7 procentpoint højere end bestyrelsens benchmark. I de øvrige puljer er der også opnået et merafkast på knap 2 procentpoint. Årets merafkast skyldes især, at puljerne hen over året har haft en større formueandel i aktier og færre almindelige obligationer end benchmark. Samtidig er der for de fleste aktivklassers vedkommende opnået et merafkast sammenholdt med den generelle markedsudvikling," skriver PensionDanmark i regnskabet.

I den primære pulje til kunder under 41 år er der 45,6 pct. i aktier, 16,9 pct. i højrenteobligationer og 22,6 pct. i sikre obligationer.

De børsnoterede aktier gav et afkast på 20,4 pct. og unoterede gav 15,6 pct. Vindmøller og ejendomme gav henholdsvis 7 og 9,1 pct., mens de sikre stats- og realkreditobligationer gav et negativt afkast på 1,3 pct.

Der er intet benchmark for de alternative investeringer, men de traditionelle investeringer som obligationer og børsnoterede aktier slog alle det opsatte benchmark.

Indbetalingerne steg en lille smule til 10,7 mia. kr. - en stigning på 0,8 pct. Det bringer sammen med afkastet den samlede formue op på 152 mia. kr.

Mere fra FinansWatch

"Køb nu, betal senere"-virksomhed tilbyder rentefri kreditter på 30.000 kr. uden detaljerede kredittjek

DE GRATIS KREDITTER: For at få en kredit uden renter på 30.000 kr. hos Anyday skal man ikke vise lønsedler eller give adgang til bankkonto. Et kredittjek mod debitorregistre og en reservation på en tiendedel af beløbet er nok. Anyday mener, at virksomhedens måde at kreditvurdere kunder på er sikker, og at det ikke lokker kunder i uføre. Dog tager virksomheden open banking-teknologi i brug i det nye år for at blive bedre.

Afdragsfri lån i hopla - men de går til de gale

Man skal kun tage et afdragsfrit lån, hvis man ikke har brug for det, har opfordringen fra nationalbankdirektør Lars Rohde været. Men centralbankens egne tal og en kontrafaktisk beregning peger på, at det ikke er tilfældet.

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs