Pensiondanmark henter garvet aktievælger

Pensionskassen har ansat Stephen Rammer, der har en fortid i Alm. Brand, Formuepleje og senest Carnegie.

Pensiondanmark har pr. 1. august ansat Stephen Rammer som ny Senior Portfolio Manager i aktieteamet.

46-årige Stephen Rammer har et langt cv fra flere af landets større aktieafdelinger. Tilbage i 90'erne var han analytiker i Gudme Raaschou, inden han i ni år var hos Handelsbanken.

I 2006 blev han ansat til at opbygge et nyt aktiehold i Alm. Brand Bank, men han stoppede i 2008, hvor banken lagde strategien om på børsområdet på grund af den gryende finanskrise.

Siden har Stephen Rammer været to år Formuepleje, og senest lidt over et år i Carnegies Private Banking-afdeling som Head of Investment Strategy.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også