FinansWatch

Regnskab: Indbetalingsrekord hos Pensiondanmark

Præmieindtægterne hos pensionsselskabet PensionDanmark landede i 2010 på 10,4 mia. kr., hvilket er rekord. Ledelsen betegner året som meget tilfredsstillende.

Et meget tilfredsstillende år.

Sådan betegner PensionDanmark selv 2010.

Præmieindtægterne steg med 0,1 mia. kr. i 2010 sammenlignet med året før og landede på 10,4 mia. kr. Det er det højeste niveau i selskabets historie, skriver Pensiondanmark i en pressemeddelelse.

Lave omkostninger

Pensiondanmarks samlede investeringsafkast endte på 10,3 mia. kr. Det betyder, at medlemmer, der har rundet 70 år, fik et afkast på 9,8 pct., mens medlemmer under 41 år modtog 12,9 pct.

Omkostningsprocenten (ÅOP) steg i 2010 fra 2,1 til 2,2. I kroner steg omkostningerne pr. medlem til 362 kr. i 2010 fra 354 kr. i 2009. Selskabet er dog stadig branchens mest omkostningseffektive, skriver Pensiondanmark i meddelelsen.

"Meget tilfredsstillende"

Og ledelsen er da også godt tilfreds.

”Det har været et meget tilfredsstillende år for PensionDanmark. Vi har opnået et højt afkast på vores investeringer og fastholdt vores position som det mest omkost-ningseffektive pensionsselskab. Og medlemmerne har i de seneste fem år fået for-rentet deres opsparing med 42 pct. efter skat,” siger adm. direktør, Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

Mere fra FinansWatch

"Blot fordi man er chef er det ikke sikkert at man får gode ideer"

Den amerikanske investeringsplatform Public.com, der er stiftet af danske Jannick Malling, er ved at opbygge en stor udviklingsafdeling i Danmark. Nu er selskabet rykket til nye lokaler centralt i København. Det skal gøre det nemmere at rekruttere medarbejdere og skabe de perfekte rammer for arbejdskulturen, så gode ideer kan boble op nedefra.

FA opfordrer til brug af sektoraftaler

Finanssektorens Arbejdsgiverforening opfordrer til brug af de særlige coronaaftaler, så en hverdag med hjemmearbejde og hjemsendte børn kan hænge sammen.

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs