PKA får påbud for manglende kundeinformation

PKA+ Pension Forsikringsselskab har fået en påtale af Finanstilsynet for ikke at sende en årsoversigt ud til alle deres kunder. Fejl i et nyt IT system er synderen

931  kunder i PKA+ har stadig ikke fået en årsoversigt over deres livsforsikringsaftale, som de ellers har krav på. Det har Finanstilsynet nu påtalt over for PKA+ og har pålagt selskabet at gøre dette inden årets udgang.

"Finanstilsynet påtaler, at PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S (PKA+) ikke har udsendt årsoversigter til alle sine kunder i overensstemmelse med § 5 i bekendtgørelse om information om livsforsikringsaftaler.Finanstilsynet påbyder endvidere PKA+ at sikre, at alle kunder, som ikke har modtaget årsoversigten for 2011, får deres årsoversigt tilsendt inden årets udgang," skriver tilsynet i afgørelsen.

Tilsynet er gået ind i sagen efter en kunde i PKA har klaget over den manglende årsopgørelse. Selskabet forklarer at kunden ikke har fået sin årsopgørelse på grund af "udfordringer med hans forsikring i det nye IT-system."

Ifølge tilsynet vil de 930 kunder nu få tilbud om at blivve flyttet til en ny leverandør.

"PKA+ oplyser, at der ud over klageren er 930 kunder, der har policer, der ikke fuldt kan håndteres i det nye it-system. Disse kunder vil få tilbud om at flytte til en ny pensionsleverandør," skriver tilsynet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også