PFA vil bygge hotel i Hillerød

PFA investerer 210 millioner kroner i hotelbyggeri i Hillerød.
Foto: PR
Foto: PR
DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF FR.BORG AMTS AVIS

Planerne har ligget klar længe og ventet på en investor, men nu står det klart, at PFA Ejendomme vil investere 210 millioner kroner i hotel og boliger på Markedspladsen midt i Hillerød, få hundrede meter fra Frederiksborg Slot.

Det oplyser administrerende direktør i PFA Ejendomme, Michael Bruhn, til Frederiksborg Amts Avis.

"Vi tror på Hillerød og har afsluttet forhandlingerne om køb af Markedspladsen," siger han.

PFA Ejendomme vil opføre et hotel på 3000 m2, 5000 m2 seniorvenlige boliger og et supermarked på 1600 m2.

Hotellet bliver et budgethotel, som PFA Ejendomme vurderer vil finde sine gæster hos de store virksomheder i Hillerød samt turister.

"Det er et fint hotel, som vi tror kommer til at passe til den efterspørgsel, der er hos Novo Nordisk, Foss, og de andre store virksomheder i Hillerød," siger Michael Bruhn.

Hotellet skal drives af en hoteloperatør, men ifølge Michael Bruhn er der ikke truffet nogen endelig aftale. Han kan heller ikke oplyse, hvilket supermarked der skal ligge i ejendommen.

"Vi vil gerne i gang så hurtigt som muligt, men projektet skal lige færdigbearbejdes, og så skal det formelle på plads," siger han.

Hotellet i Hillerød bliver ikke det første hotel blandt PFA Ejendommes investeringerne. Pensionsselskabet har gang i tre hotelprojekter i København, blandt andet ved Kastrup Lufthavn. Uden for København er PFA med til at opføre 4-stjernede Hotel Alsik ved havnen i Sønderborg, skriver standby.dk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også