PFA beskylder Danica for bitterhed

Sure rønnebær. Det er PFA's vurdering af Danicas nylige kritik af PFA's mange sejre i udbud ledet af mæglerselskabet Sejer & Svendsen. Det skriver Børsen.

Når dannica går ud og kritiserer PFA for at have et alt for tæt samarbejde med pensionsmægleren Sejer & Svendsen, så er det et udtryk for at Danica selv er presset på grund af Danske banks problemer. Det mener PFA's topchef Henrik Heideby, skriver Børsen.

""Danicas stærke kort, Danske Bank er ikke længere så stærk som tidligere. Vi vokser med 20 pct., mens Danica vokser nedad. Derfor gør det ondt på dem, og derfor er der en salgsdirektør (Jesper Winkelmann, red.) i Danica, der udtaler sig mellem paraplyer og juletræer. Jeg tror, han har tænkt sig rigtig godt om, fordi han kritiserer os indirekte for urent trav. Men vi har sgu' ikke urent trav. Det er meget vigtigt i denne sag," siger Henrik Heideby til avisen.

Sejer & Svendsen har længe været under mistanke for at have et særligt samarbejde med PFA, men det er først for nylig at de konkurrerende selskaber, Danica, Nordea Liv og AP Pension er gået ud offentligt med deres kritik. Flere af selskaberne har direkte oplevet at få at vide, at de ikke behøvede byde ind på en kundes pensionsordning, for de havde ikke en chance for at vinde alligevel.

Avis: PFA i urent mæglertrav

Men Henrik Heideby mener altså, at kritikken skyldes bitterhed og surhed over at særligt Danica har mistet mange kunder til PFA de seneste år.

Avisen fortæller også at PFA i et brev til interesseorganisationen Forsikringsmæglerforeningen kræver en offentlig undskyldning for det PFA mener er en tilsvining af deres navn. Baggrunden er en undersøgelse, der ifølge foreningen viser at PFA i et enkelt år havde vundet 24 ud af 24 udbud gennemført af Sejer & Svendsen. Ifølge PFA er der dog kun tale om 11 ud af 12 udbudsrunder over en periode på tre år.

"Sejer & Svendsens udbud er generelt store kunder, og der har vi en meget markant markedsandel. PFA har f.eks. over halvdelen af selskaberne på C20-indekset som kunder. Til de udbud er det ofte kun Danica og os, der er store nok. Og i konkurrencen med Danica har vi stået meget stærkt på grund af styrkerne i vores forretningsmodel," siger koncernchef i PFA Lars Ellehave til Børsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også