Regnskab: Høj vækst i PFA - afkast på 6,2 mia. kr.

Landets største pensionsselskab PFA har tjent 6,2 mia. kr. på investeringer i årets første kvartal. Også indbetalingerne er gået kraftigt frem.

PFA Pension er kommet stærkt fra start i 2012 med en indbetalingsvækst på mere end 20 pct. og et investeringsafkast på 6,2 mia. kr.

"PFA er kommet stærkt fra start i år. Vi har tjent 6,2 mia. kr. til kunderne på investeringerne, og samtidig vokser kundernes indbetalinger næsten 20 pct. til 5,3 mia. kr. Væksten i forretningen er både udtryk for en stor tilgang af nye kunder og en solid underliggende vækst fra eksisterende kunder i PFA," skriver koncernchef og adm. direktør Henrik Heideby i en pressemeddelelse.

I det traditionelle gennemsnitsrentemiljø er afkastet landet på 1,8 pct. mens markedsrenteprodukterne, hvor der generelt er flere riskable aktiver som aktier og kreditobligationer er landet på mellem 3,3 og 10 pct. Danske aktier alene har givet et afkast på 15 pct. skriver selskabet.

Den samlede balance i PFA er nu på 335 mia. kr.

Resultatet efter skat blev på 148 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også