FinansWatch

PFA smider halv milliard i vækst

PFA stiller nu som den første af deltagerne i regeringens aftale om vækstkapital med rede penge. Pensionskæmpen er klar med 520 mio. kr.

Som første pengetank bag regerings aftale om vækstkapital til iværksættere og mindre vækstvirksomheder er PFA nu klar med et konkret beløb. Det oplyser selskabet i en meddelelse, der også gør klart, at PFA stiller med 520 mio. kr. ud af den samlede ramme på 5 mia. kr. aftalen skal ende med at kanalisere videre.

Ud over PFA og en række andre pensionsselskaber er ATP og LD også med i aftalen.

”Vi er klar til at løfte vores del af udfordringen med at skaffe kapital til vækstvirksomheder. Vi kan derved bidrage til dansk innovation og vækst hos små og mellemstore virksomheder. Det er en vigtig opgave, som vi tager medansvar for”, skriver koncernchef Henrik Heideby fra PFA Pension.

Han gør samtidig klart, at det vigtigste for PFA er, at man gør en god forretning.

”PFA går ikke på kompromis med kundernes tarv. Vi har derfor støttet etableringen af Dansk Vækstkapital under den betingelse, at det samtidigt er en god investering for pensionsselskaberne. Det mener vi, at det er. Derfor er vi klar til at investere en halv milliard gennem fonden."

Mere fra FinansWatch

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs