Berlingske Nyhedsmagasin sætter hver uge fokus på en kendt erhvervsperson og dennes netværk. I denne uge er det PFA-direktøren Henrik Heideby, der er kommet under luppen. Her opdager man, at pensions-direktøren kender en række af landets absolut mest kendte erhvervsfolk.
I VL-gruppen, som er en af de tungeste i landet, finder man bl.a. Nils Smedegaard Andersen, topchefen fra Mærsk, ligesom også Christian Dyvig, tidligere Nordic Capital og fra om kort tid topchef i Lundbeckfonden, er at finde i den gruppe. I VL-gruppen finder man også Carlsbergs topchef Jørgen Buhl Rasmussen
Heideby er åbenbart også medlem af en julefrokostgruppe, der mødes hvert år den første fredag i december. Her har deltagerne bl.a. en musikquiz, hvor Mærsk-chef og Danske Bank-formand Eivind Kolding skulle være utrolig skarp. I den gruppe finder man også Christian Frigast fra kapitalfonden Axcel.
Fra sine bestyrelsesposter i FIH Erhvervsbank og IC Companys er Heideby også tæt på blandt andet ATP-boss - og dermed FIH-ejer - Lars Rohde og storaktionæren i IC Companys, Niels Martinsen.
Mere fra FinansWatch
Konstitueret Danica-topchef holder delvis fast i de kommercielle tøjler efter udnævnelse af ny direktør
Søren Lockwood, der er konstitueret topchef hos Danica og i flere år har været kommerciel direktør, vil også fremover have en finger med i spillet i pensionsselskabets kommercielle aktiviteter. Nyudnævnt kommerciel direktør vil bl.a. have fokus på kommunikationen af tilbud til Danicas kunder og på ny SUL-bekendtgørelse.