Annonceselskab får pensionskæmpe ombord

Danica Pension investerer trecifret millionbeløb i selskab, der leverer software til at målrette og planlægge annoncer.
Foto: Danica
Foto: Danica

Selskabet Adform får nye penge at gøre godt med, efter Danica Pension har investeret 150 mio. kr. i selskabet. Det skriver Børsen.

Adform producerer software, der hjælper annoncører med at planlægge og eksekvere annoncekampagner. Kapitaltilførslen fra Danica Pension skal bruges til at vokse yderligere. Adform har i øjeblikket 402 medarbejdere, og det skal løftes til 1000 inden for de næste tre år.

"Vi skal være 100 pct. globale. I dag er vi i 16 lande, men vi skal gerne op på det dobbelte," siger Gustav Mellentin, adm. direktør i Adform, til Børsen.

Danica Pension melder sig desuden klar til at stille med flere penge, hvis det bliver nødvendigt på Adforms videre fremfærd.

Det seneste årsregnskab fra 2014 viser, at Adform landede et overskud på 18,3 mio. kr. Blandt selskabets kunder er Norweigian, Sky og Telia.

Denne artikel er leveret af vores søstersite MediaWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også