Pensionskæmpe skudt ned i katastroferetssag

Et forsøg på at få erstatning fra selskabet bag Deepwater Horizon boreplatformen, der forurenede store dele af den Mexicanske Golf er blevet smidt ud af retten i New York. Danica Pension var den primære sagsøger.

En gruppe aktionærer med Danica Pension i spidsen har forsøgt at kræve erstatning fra det schweiziske selskab Transocean, der ejede den forulykkede boreplatform Deepwater Horizon, som forurenede store dele af den Mexicanske Golf. Nu er sagen dog blevet smidt ud af retten i New York, skriver det britiske pensionssite IPE.com

Anklagen gik på at topledelsen hos Transocean har vildledt aktionærerne - heriblandt Danica - om sikkerhedsproblemer op til katastrofen i den Mexicanske Golf.

Ifølge sagsøgerne skulle den nuværende  adm. direktør være kommet med vildledende kommentarer på tre forskellige telekonferencer for aktionærer som blev afholdt mellem 5 august 2009 og 23 juli 2010.

Katastrofen skete i april 2010 da en eksplosion dræbte 11 medarbejdere og forårsagde det største oliespild nogensinde.

Ifølge anklagerne, skulle Transocean have lidt under systemisk fejl og mangler i forhold til uddannelse af personalet, sikkerhed og forebyggende vedligeholdelse, skriver IPE.com

Dommerens argument for at smide sagen ud var dog, at Danica Pension ikke havde godtgjort, at der skulle være foregået svindel.

Danica var den primære anklager men ud over det danske pensionsselskab var der over 100 andre medvirkende i gruppesøgsmålet.

Hverken Danica Pension eller advokaten der står får gruppesøgsmålet har villet kommentere afgørelsen om at smide sagen ud af retten.

Dommeren understregede dog, at det at denne sag var blevet smidt ud af retten, ikke har nogen indflydelse poå hvorvidt Transocean er ansvarlig for ulykken.

"På trods af den primære sagsøgers forsøg på at sammenblande de to ting, er de helt separate," sagde dommeren Buchwald ifølge IPE.

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også