Alm. Brand vil dække alle vandskader på indbo

Nu kan kunderne i Alm. Brand få en forsikring, der også dækker skader på møbler og arvegods, hvis huset skulle blive oversvømmet af nedbør.

Vandskadeforsikringen i Alm. Brand står over for en gevaldig udvidelse. Fremover vil den dække indbo ved alle slags nedbørsskader, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

"Vi ser oftere og oftere, at det ikke længere er et spørgsmål om en vandskade i gulvbrædderne, men om en decideret oversvømmelse af hjemmet. Et oversvømmet stuegulv og møbler, der flyder af sted gennem stuen. Det har faktisk været scenariet hos nogle af vores kunder. Vandet rammer nu danskerne i så store mængder, at møbler, tæpper, lamper, hvidevarer og andet indbo ofte rammes, og derfor har vi ændret vores forsikring, så de nye behov hos vores kunder bliver dækket," siger privatdirektør i Alm. Brand Pia Holm Steffensen i meddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også