ATP overtager tusinder af offentlige arbejdspladser

Et statdigt stigende antal offentligt ansatte skfiter fra at være ansat i staten, til at blive medarbejder i ATP.

ATP står i dag bag udbetalingerne af to tredjedele af alle offentlige velfærdsydelser, som folkepension, barselspenge, førtidspension, børnecheck og boligstøtte. Det skriver Berlingske Business.

Det har også betydet, at 2.100 årsværk er blevet flyttet fra staten til ATP, i takt med at de arbejdsopgaver, der ligger i Statens Administration, Arbejdsskadestyrelsen, Pensionsstyrelsen og Udbetaling Danmark er blevet overflyttet til ATP, der siden 2012 er gået fra at have 900 ansatte, til 2.700 medarbejdere.

Forklaringen er, at ATP kan udføre de offentlige opgaver billigere. Eksempelvis indebærer aftalen om Udbetaling Danmark at der kunne findes besparelser for 300 mio. kr. årligt, og det tal ventes at stige med 150 mio. kr. frem mod 2019.

"Effektiviseringerne er ikke sket ved at køre en grønthøster ned gennem organisationen eller ved at stå med et stopur og en pisk. I udbetaling Danmark havde vi den fordel, at vi kunne samle alle opgaverne fra 98 kommuner til fem centre, og derefter bruge al fokus på at optimere driften og ensrette arbejdsgange, i tæt samarbejde med kommunerne," siger direktøren for ATP, Carsten Stendevad, til Berlingske Business.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også