ATP vil åbne kontorer i udlandet

ATPs ny direktør skal med stor sandsynlighed stå for en betydelig international udvidelse af forretningen med flere kontorer rundt omkring i verden. Det fortæller formanden Jørgen Søndergaard i et interview med IPE.

Den internationale del af ATPs forretning skal være større, og formand Jørgen Søndergaard forklarer i et interview med pensionsmagasinet IPE, at netop dette bliver en stor del af den ny direktørs opgave.

ATP har allerede bevæget sig ind på det engelske marked med selskabet Now:Pensions, der leverer pensionsløsninger til engelske ansatte, men det er dog primært på investeringssiden, at man vil udvide det internationale arbejde.

"Jeg ved ikke, om vi kan se det ske (etableringen af Now:Pensions, red.) andre steder end i UK. Men jeg er sikker på, at vores eksponering til investeringer over hele verden - infrastruktur i Australien, skov i Nordamerika for eksempel - det betyder, at vi vil have samarbejdspartnere, der er tæt på de steder," siger han til IPE og afslører samtidig, at man overvejer at åbne deciderede ATP-kontorer forskellige steder i verden.

Dermed lægger pensionsgiganten sig tæt op ad den norske oliefond, som har etableret kontorer i London, Shanghai, New York og Singapore.

Her er kravene til den ny ATP-boss

ATP-headhunter: Gode muligheder for en international kandidat

ATP-formand kræver kvindelige ansøgere til topjob 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også