ATP får pris for effektivitet og gennemsigtighed

Pensionsgiganten ATP har modtaget en sølvmedalje for at have en effektiv og gennemsigtig administration.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

ATP modtager hæder for sin evne til at kunne dokumentere en struktureret og gennemsigtig forretningsgang og dermed spare kunderne for penge og unødigt arbejde.

Det skriver ATP i en pressemeddelelse, efter pensionsgiganten mandag aften modtog en sølvmedalje i Business Proces Management (BPM).

Siden 2004 har ATP redefineret og forenklet sine forretningssystemer bag de 12 systemer, som ATP på det tidspunkt administrerede. I dag er alle processer ens, uanset hvilken ordning man ser på, og det er det, der er baggrunden for prisen. Juryen lagde blandt andet vægt på, at resultatet er, at ikke bare ATP, men også kunderne, sparer penge.

”I ATP fokuserer vi på at have lave administrationsomkostninger – samtidig med at vi leverer ydelser af høj kvalitet og har tilfredse kunder. Det kræver, at vi tænker i enkle og automatiserede processer, der er billige at administrere, og hvor meget kører uberørt af menneskehånd. Vores kunder skal opleve, at de kan fokusere på andre ting i livet end at bruge tid på administrativt bøvl” siger Pia Dyhr, vicedirektør i ATP, i meddelelsen.

Global Awards uddeles af det amerikanske forlag Future Strategies, og ATP indgår i forlagets næste bog om BPM sammen med finalisterne fra de øvrige regioner i verden, oplyser ATP i pressemeddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også