ATP vil drive betalingsmotorveje i Danmark

Pensionsgiganten ATP vil finansiere og drive motorveje i Danmark.

Danmarks største pensionskasse ATP vil finansiere og drive motorveje, som bilisterne skal betale for at køre på, via OPP-samarbejder.

Det vil afhjælpe trafikale problemer og skabe gode afkast til pensionisterne, siger Lars Rohde, adm. direktør i ATP, til DR Nyheder ifølge Ritzau.

Trafikforsker: Spændende

ATP har investeret 3,5 milliarder kroner i betalingsveje i udlandet. I Danmark foreslår Rohde blandt andet en ring uden om København.

Trafikforsker fra DTU-Transport kalder planerne et spændende udspil. Han ser både fordele og ulemper.

"Problemet kan være, at ATP skal tjene på disse penge, og ATP's krav til afkast kan gøre, at pengene går fra det, de egentlig var beregnet til, nemlig udvikling af vejnettet," siger Jeppe Rich ifølge Ritzau.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også