ATP går på mange måder forrest. Bare ikke, når det kommer til deres egen selskabsstruktur. Det skriver Berlingske Business.

Pengetanken er ofte en kritisk vagthund, når børsnoterede selskaber ikke har en nutidig og transparent ledelsesstruktur, men det halter gevaldigt hos ATP selv, hvor der ganske vist er masser af gennemsigtighed, men selve sammensætningen og udpegelsen af bestyrelsen vækker massiv kritik.

Politisk udpegede

»Det er jo et paradoks, som skyldes ATPs særlige historie. Da vi alle er tvunget til at indbetale til Arbejdsmarkedets Tillægspension, skulle alle interesser også være repræsenteret i bestyrelsen. Bestyrelseskonstruktionen er et levn fra fortiden, og man kan spørge sig selv, om det er en levedygtig model i fremtiden,« siger Caspar Rose, ekspert i corporate governance og professor ved Copenhagen Business School (CBS).

Pensionspengetanken er som så mange andre selskaber konstrueret med direktion, repræsentantskab og bestyrelse, men der, hvor ATP adskiller sig fra mange andre finansielle virksomheder, er ved, at bestyrelsen og repræsentantskabet er politisk udpegede. Arbejdsmarkedets parter indstiller kandidater til beskæftigelsesministeren, som så bestemmer, hvem der skal sidde med magten over vores allesammens tillægspension.

Ingen valgt på grund af ekspertise

Det betyder, at bestyrelsen lige nu består af så forskellige kompetencer som LO-formand Harald Børsting, chefredaktør og formand for Dansk Arbejdsgiverforening Torben Dalby Larsen og gårdejer Pejter Søndergaard, der er udpeget af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

Ingen af bestyrelsesmedlemmerne er tilsyneladende valgt på baggrund af deres ekspertise inden for forvaltning og investering af pensionsmidler.

I andre finansielle virksomheder har Finanstilsynet ellers i stadig højere grad lagt vægt på, at bestyrelsen skal være klædt på, så den kan varetage sin opgave som direktionens vagthund med en vis professionalisme og forståelse for finansielle forretninger.

Er det optimalt?

En konstruktion som ATPs kan da også være problematisk, mener professor i selskabsret ved Københavns Universitet Jan Schans Christensen.

»Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt ledelsen er dårlig, men mere om det er optimalt. Det handler jo om at sikre, at det også går godt fremover, og her er det altså ikke nok at sige: If it isn´t broke, don´t fix it.« siger han.

Tungere ansvar

Lars Rohde, som er administrerende direktør i pensionspengekassen, erkender da også, at bestyrelsens sammensætning af arbejdsmarkedets parter betyder, at direktionen sidder på mere magt i det daglige.

»Bestyrelsens sammensætning giver den daglige ledelse et lidt tungere ansvar i forhold til ellers - ligesom en politisk styret organisation stiller store krav til embedsværket bag. Vi ligner mere en politisk organisation end en typisk snæver virksomhedsorganisation. Det betyder også, at der er en anden rollefordeling mellem bestyrelsen og den daglige ledelse end i andre typer virksomheder,« siger Lars Rohde.