AP Pension har fået 25.000 nye kunder

Pensionsselskabet AP Pension fik i 2012 en kundefremgang på 25.000 og et gennemsnitligt afkast på 10,5 pct. af opsparernes formue.
Foto: AP Pension
Foto: AP Pension

Det er en tilfreds Søren Dal Thomsen, der i dag afleverer regnskabstal for 2012.
I meddelelsen beretter han om en kundefremgang på 25.000 for hele året, og det er ikke alle der kommer fra fusionen med finanssektorens pensionskasse FSP. Fusionen har bidraget med 17.000 nye medlemmer, så de sidste 8.000 er altså kommet gennem organisk vækst.

"2012 har været et rigtig godt år for AP Pension, og vi er meget tilfredse med de resultater, vi har skabt til glæde for vores kunder,” udtaler adm. direktør Søren Dal Thomsen i meddelelsen.

Kunder med gennemsnitsrente har fået et afkast på 9,8 pct. mens kunder i markedsrente har fået et afkast på i gennemsnit 12,5 pct.

Bryder aftale med regering

Kunderne i gennemsnitsrente må dog se det meste af deres afkast ryge ind på den kollektive opsparing.

"Også i 2013 får alle AP Pensions oprindelige rentegrupper den samme depotrente på 3,25 pct., som er blandt markedets højeste. Rentegrupperne fra det tidligere FSP Pension, som har færre reserver, får en depotrente på mellem 2,50 pct. og 2,95 pct.," oplyser AP Pension.

Dermed går AP Pension fortsat mod regeringens anbefalinger om maksimalt at uddele afkast på 2 pct. Det var en del af aftalen om en ny rentekurve, som blev indgået sidste sommer.

Holder fast i gennemsnitsrente

Samme aftale forsøgte også at skubbe på for at få selskaberne til at få kunderne væk fra gennemsnitsrente og over på markedsrente, men heller ikke her vil AP være med. Selskabet skriver, at mange kunder fortsat efterspørger netop dette produkt, og derfor holder man fast i det.

"Vi kan konstatere, at kunderne efterspørger den tryghed, der ligger i at pensionsopsparingen forrentes med et stabilt afkast år efter år," skriver Søren Dal Thomsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også