336 forsikringsmedarbejdere blev fyret sidste år

En opgørelse fra Forsikringsforbundet viser, at 336 af deres medlemmer modtog en fyreseddel sidste år. "Det lugter lidt af en "smid ud og køb nyt"-kultur, som ikke klæder branchen," lyder det fra Forsikringsforbundets landsformand. (Rettet)
Charlotte Hougaard, landsformand for Forsikringsforbundet. | Foto: PR
Charlotte Hougaard, landsformand for Forsikringsforbundet. | Foto: PR

(Rettelse: Mariane Dissing udtalte, at uddannelsesomkostningerne i finanssektoren er fem gange højere end på det øvrige privatmarked. Finansektorens Arbejdsgiverforening oplyser, at dette var en fortalelse, og at det egentlig er tre gange højere.)

336 forsikringsmedarbejdere mistede sidste år jobbet. Det viser en opgørelse, som Forsikringsforbundet har lavet over, hvor mange af deres medlemmer der blev fyret i 2016.

Landsformand for Forsikringsforbundet, Charlotte Hougaard, mener, at afskedigelserne er unødvendige.

"Vi ser hele tiden afskedigelsesrunder i selskaberne, og selvom digitaliseringen nu tager fart, så er det mit indtryk, at årsagen først og fremmest er hensynet til selskabernes bundlinjer. Det på trods af, at de har virkelig store overskud," siger hun til FinansWatch.

Ifølge Charlotte Hougaard skiller antallet af fyringer i 2016 sig ikke særligt ud fra øvrige år.

"Men enhver afskedigelse er jo for meget set fra mit synspunkt, og med dem, vi har opgjort for 2016, har afskedigelsen typisk ikke noget med deres kompetencer eller deres adfærd at gøre. Ofte skyldes det, at afdelinger og/eller jobområder er blevet nedlagt," siger hun.

De to store forsikringsselskaber Topdanmark og Tryg topper listen over nedgangen af medarbejdere organiseret i Forsikringsforbundet med henholdsvis 130 og 96 færre ansatte Forsikringsforbundet-medlemmer. Her skal der dog tages forbehold for, at Forsikringsforbundets tal for disse selskaber rækker ud over 2016. Topdanmark tjente i 2016 efter skat 1536 mio. kr., mens Tryg tjente 2471 mio. kr.

Oplever hvad bankerne gjorde for år siden

Mariane Dissing, adm. direktør for Finanssektorens Arbejdsgiverforening, erkender, at selskaberne fyrer på trods af pæne overskud.

"Men det er fordi, at der sker det samme, som der skete for pengeinstitutter for nogle år siden, hvor man gik ind på et fremtidigt arbejdsmarked, hvor teknologien betyder, at nogle arbejdspladser forsvinder, og andre arbejdsopgaver på et højere videns- og specialiseringsniveau opstår. Det er det, vi nu ser, at forsikringsselskaberne tager hul på," siger hun.

Mariane Dissing peger på, at automatiseringer i forsikringsbranchen især vil ramme den del af beskæftigelsen, som Forsikringsforbundets medlemmer tegner sig for.

Er det så ikke selskabernes pligt at opkvalificere medarbejderne, så de kan følge med udviklingen?

"Jo, men det tror jeg også, at de gør. Vi har uddannelsesomkostninger, som er tre gange højere end på det øvrige private arbejdsmarked. Det gælder også forsikringsområdet," siger Mariane Dissing og fortsætter:

"Det er bare sådan, at når man er forsikringsuddannet, kan man ikke nødvendigvis kompetenceudvikles til at blive it-udvikler. Der er simpelthen et forkert og for stort spring. Det er ikke sådan, at man bare skal kunne lidt mere af det, man kan i forvejen. Man skal kunne noget helt andet."

"Køb og smid ud"-kultur

Digitaliseringen i forsikringsbranchen er ikke gået så hurtigt, som Charlotte Hougaard havde frygtet.

"Men dermed ikke sagt, at jeg ikke er bekymret. Selskaberne skal tænke sig godt om, for det er en kortsigtet tilgang, at man opsiger dygtige, loyale medarbejdere uden at overveje, om de kan opkvalificeres. Det lugter lidt af en "smid ud og køb nyt"-kultur, som ikke klæder branchen, for det er jo rigtige levende mennesker og deres arbejdsliv, vi taler om," siger hun.

Desuden mener hun ikke, at selskaber kan reducere meget mere, før det går alvorligt ud over kundeservicen.

Det er Mariane Dissing dog ikke enig i.

"Det, som Charlotte siger, er rigtigt, hvis man kun havde mennesker til at servicerer kunderne. Men sådan er virkeligheden ikke i 2017," siger hun.

Kan man godt give en lige så god kundeservice med en robot, som man kan med et menneske?

"Ja, et langt stykke hen ad vejen kan man godt. Det er klart, at der kan komme et tidspunkt, hvor der skal et menneske indover. Men det betyder ikke, at man ikke langt hen ad vejen kan blive serviceret lige så flot og endda hurtigere end af mennesker. Mennesker bliver ikke som sådan overflødige, men det vil være på et højere niveau," siger Mariane Dissing.

 

Forsikringsoverenskomst vedtaget med 97 pct. ja-stemmer

Robot Hansen skal løse Topdanmarks fejl 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også