Regnskab: Markant fremgang hos Gjensidige

Flere områder oplevede fremgang i første kvartal hos Gjensidige, hvor det forsikringstekniske resultat blev tredoblet i forhold til sidste år.

Forsikringsdriften var i markant fremgang hos Gjensidige i første kvartal, hvor selskabets forsikringstekniske resultat steg til 1.250,7 mio. norske kr. fra 416,5 mio. norske kr. i de første tre måneder af 2015.

"Vi er glade for den gode start på året. Resultaterne er drevet af en solid præmievækst, omkostningseffektiv drift samt god kontrol med risikoudvælgelse og prissætning af risici," siger koncernchef Helge Leiro Baastad i en pressemeddelelse.

Fremgangen findes blandt andet privat-segmentet, hvor det forsikringstekniske resultat lød på 481,2 mio. norske kr. mod 302,5 mio. norske kr. året før, men også erhvervs-området gik frem til 316,9 mio. norske kr. fra 163,1 mio. norske kr.

Fald i combined ratio

Omkostningerne relateret til moderselskabet indgår også i det samlede, forsikringstekniske resultat, og det steg til 396,5 mio. norske kr. fra negative 69,0 mio. norske kr. i 2015. Det skyldes, at en ændring i selskabets pensionsplan har løftet posten med 476,6 mio. norske kr.

Combined ratio, der er et mål for lønsomheden i forsikringsselskabet, faldt til 77,3 pct. fra 91,9 pct. sidste år.

Gjensidiges investeringer var til gengæld lavere end sidste år, da de faldt til 323,8 mio. norske kr. fra 520,9 mio. kr. i første kvartal sidste år, og det samlede resultat før skat lød dermed på 1.608,9 mio. norske kr. mod 987,3 mio. norske kr. i første kvartal af 2015.

Gjensidige ser stigende konkurrence i Danmark

Denne mand ændrede søvnigt selskab til børskomet - nu skal han gøre det samme for Nykredit 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også