Thisted Forsikring får erfaren bankmand i bestyrelsen

Forsikringsselskabet har skiftet ud i bestyrelsen, så Ivan Christiansen, der tidligere var direktør i Sparekassen Thy, er trådt ind.

Der har været en enkelt udskiftning i Thisted Forsikrings bestyrelse. Erik Rasmussen trådte ud af bestyrelsen ved årsskiftet, og hans afløser blev Ivan Christiansen, der mange år har været ordførende direktør i Sparekassen Thy.

Det skriver Thisted Forsikring i en pressemeddelelse.

"Ivan Christiansen indtræder med en baggrund, som tidligere mangeårig direktør i Sparekassen Thy og har betydelig erfaring fra adskillige bestyrelsesposter i finansielle virksomheder," fremgår det af pressemeddelelsen.

Sidste år gik Ivan Christiansen på pension og overlod stillingen som ordførende direktør til Ole Beith.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også