Tysk forsikringsgigant skruer op for udbyttet men lander lavere på prognosen for 2024

Allianz sender flere penge tilbage til aktionærerne gennem udbytte end ventet.
Allianz har fredag præsenteret regnskab for fjerde kvartal 2023. | Foto: Sven Hoppe/AP/Ritzau Scanpix
Allianz har fredag præsenteret regnskab for fjerde kvartal 2023. | Foto: Sven Hoppe/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den tyske forsikringskoncern Allianz, der er en af verdens allerstørste, kom en smule bedre ud af fjerde kvartal 2023 på driften end ventet.

I de sidste tre måneder af 2023 endte driftsresultatet på 3,77 mia. euro mod ventet 3,74 mia. euro. For hele året landede driftsresultatet på 14,75 mia. euro. Det svarer til 110 mia. kr.

Allianz regner med at lande i det niveau i år også, hvis man tager midten af forventningsintervallet på 13,8-15,8 mia. euro. Det er ikke helt i tråd med analytikernes forventningerne på 15,48 mia. euro.

Den tyske forsikringskoncern lægger op til et udbytte per aktie på 13,80 euro mod ventet 12,09 euro og 11,40 euro for et år siden.

Allerede torsdag aften forud for regnskabet meddelte forsikringsselskabet, at det vil udlodde en højere andel af nettooverskuddet fremover. Et tilbagekøbsprogram på op til 1 mia. euro skal også være med til at indhente konkurrenternes kursudvikling.

Topchef Olier Baete, der har siddet på den post i næsten ti år, har gjort det til en mærkesag at sende penge retur til aktionærerne. Siden starten af 2017 har aktionærerne fået omkring 40 mia. euro tilbage i udbytte, viser data fra Bloomberg News.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også