Tryg varmer op til ny strategi

Landets største forsikringsselskab Tryg forventer at afholde kapitalmarkedsdag i december 2024, hvor de præsenterer en ny strategi.
Koncernchef i Tryg Johan Kirstein Brammer er på vej mod en ny strategiperiode. | Foto: Pr
Koncernchef i Tryg Johan Kirstein Brammer er på vej mod en ny strategiperiode. | Foto: Pr

Siden forsikringsselskabet Tryg sidst havde gang i strategiarbejdet, er selskabet bogstaveligt talt blevet en helt anden størrelse. 

Sidst selskabet meldte finansielle ambitioner ud, var i november 2021 efter at købet af det globale forsikringsselskab RSA i samarbejde med det canadiske selskab Intact var blevet en realitet. Købet af RSA betyder, at Tryg er vokset markant i Norge og Sverige, hvor henholdsvis Codan Norge og Trygg-Hansa er blevet indlemmet i koncernen. 

”Tryg er blevet en markant større forretning, og det vil den nye strategi tage udgangspunkt i. Det er for tidligt at sige, hvad den konkret kommer til at indeholde, men det vil være noget om, hvordan vi kan være en mere effektiv stor forretning,” siger koncernchef Johan Kirstein Brammer. 

I den strategi, som Tryg lancerede i 2021, var blandt andet et mål om at løfte indtjeningen på forsikringsdriften frem mod 2024 til 7,0-7,4 mia. kr. fra 3,5 mia. kr. i 2020. I det netop afleverede årsregnskab for 2023 med et forsikringsteknisk resultat på 6,4 mia. kr. 

Når det gælder synergier som følge af købet af RSA, havde Tryg et mål om at kunne realisere for 900 mio. kr. inden udgangen af 2024. Det mål holder koncernen fast i, men de er foran tidsplanen. For allerede i 2023 realiserede selskabet synergier for 711 mio. kr. mod forventede 650 mio. kr. 

Den kommende strategi kommer til at løbe i en tre-årig periode. Altså frem til udgangen af 2027. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også