Naturkatastrofer resulterede i skader for 250 mia. dollar i 2023

Under halvdelen af det beløb, som skadernes løb op i, var dækket af en forsikring.
Her ses nogle af konsekvenserne af et jordskælv i Japan. | Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Her ses nogle af konsekvenserne af et jordskælv i Japan. | Foto: AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Jordskælv i Tyrkiet og Syrien, storme i Nordamerika og lignende naturkatastrofer var skyld i skader for 250 mia. dollar i 2023. Mindre end halvdelen af det beløb dækkes af forsikringsselskaber.

Det fremgår af en rapport fra det tyske genforsikringsselskab Munich Re.

Forsikringsselskaberne dækkede skader for 95 mia. dollar.

Forrige år forårsagede naturkatastrofer også skader for 250 mia. dollar, men har var forsikringsdækningen 125 mia. dollar.

”2023 var præget af ekstremt høje forsikrede tab fra naturkatastrofer. Det understreger den vigtige rolle, som forsikringsselskaber har for at afbøde konsekvenserne af naturkatastroferne,” siger Thomas Blunck, der medlem af Munich Re’s direktion, i rapporten.

Der blev sat flere rekorder i 2023.

Temperaturen steg til den højeste nogensinde, og samtidig var storme i Nordamerika og i Europa mere ødelæggende end nogensinde før. Af rapporten fremgår det, at stormene resulterede i et samlet tab på 76 mia. dollar. Heraf var 58 mia. dollar. forsikret.

Naturkatastroferne har kostet mere end 74.000 mennesker livet. Dermed ligger tallet langt over femårsgennemsnittet på 10.000 personer. Jordskælvene i Tyrkiet og Syrien var den mest ødelæggende katastrofe og havde det største dødstal.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også