Hårdt vejr har fået Storstrøm Forsikring til at skrue ned for vækstplaner

Selvom høj vækst ikke længere er på dagsordenen i Storstrøm Forsikring, er opgaven stadig ”spændende og givende”, siger direktør.
Per Guldbrandsen er adm. direktør i Storstrøm Forsikring. | Foto: Per Guldbrandsen Storstrøms Forsikring
Per Guldbrandsen er adm. direktør i Storstrøm Forsikring. | Foto: Per Guldbrandsen Storstrøms Forsikring

Årets vilde vejr har presset det lille forsikringsselskab Storstrøm Forsikring, der har base på Farø, så meget, at selskabet nu har valgt at skrotte sin vækststrategi og fokusere på at få en bedre indtjening. Det siger adm. direktør i selskabet, Per Guldbrandsen, til mediet Insideforsikring

Storstrøm Forsikring har særligt på grund af efterårets stormflod fået mange skadesanmeldelser, og derfor bliver det svært at få et positivt forsikringsresultat i 2023.

”Dette har betydet at jeg nu står i spidsen for en ’turn around-strategi’, hvor vi skal optimere alene på indtjeningen. Når det så er sagt, finder jeg faktisk også dette meget spændende og givende, og jeg er meget glad for og tilfreds med, at min bestyrelse også har indset dette, og bakker 100 pct. op om, at det nu er den vej, vi går i den aktuelle og kommende strategiperiode.,” siger adm. direktør i Storstrøm Forsikring, Per Guldbrandsen. 

Den nye plan betyder, at Storstrøm Forsikring kun vil gennemføre nødvendige it-projekter, ligesom selskabet vil se på sine priser og indføre en ny tarifstruktur til bygninger og indbo, lyder det. 

Da FinansWatch talte med Per Guldbrandsen i forbindelse med selskabets årsregnskab for 2022 understregede han også, at selskabet havde været nødt til at bremse op. 

Trods stigende præmieindtægter fik Storstrøm Forsikring et negativt forsikringsresultat i 2022, hvilket også har fået selskabet til at skubbe sin målsætning om præmieindtægter for 200 mio. kr. 

”I mit hoved var det om tre år. Nu tror jeg måske snarere, det hedder fem år,” sagde Per Guldbrandsen i april til FinansWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også