Topdanmark nedlægger 66 stillinger

Fyringsrunden skyldes ”makroøkonomisk usikkerhed”. 
Det er aldrig sjovt at sige farvel til gode kolleger, siger finansdirektør Lars Kufall Beck efter fyringsrunde i Topdanmark. | Foto: Pr / Topdanmark
Det er aldrig sjovt at sige farvel til gode kolleger, siger finansdirektør Lars Kufall Beck efter fyringsrunde i Topdanmark. | Foto: Pr / Topdanmark

Topdanmark har gennemført en fyringsrunde, der betyder, at 66 stillinger er blevet skåret væk. Det skriver mediet Insideforsikring

“Det er aldrig sjovt at skulle sige farvel til gode kolleger, men det er en nødvendig beslutning og udtryk for rettidig omhu, at vi holder vores omkostninger nede og fremtidssikrer Topdanmark,” siger finansdirektør i Topdanmark, Lars Kufall Beck, i en skriftlig kommentar til mediet.

Topdanmark har sendt samme skriftlige svar til FinansWatch, og her fremgår det, at fyringsrunden har rod i ”den nuværende situation med makroøkonomisk usikkerhed”. 

35 medarbejdere er blevet opsagt, mens 31 stillinger ikke vil blive genbesat, og Topdanmark oplyser til FinansWatch, at alle opsagte medarbejdere har fået beskeden.

Topdanmark har ca. 2000 ansatte, og derfor svarer de nedlagte stillinger til godt 3 pct. af den samlede medarbejderstab. 

Med fyringsrunden følger Topdanmark i halen på konkurrenten Tryg, der i september fyrede 250-270 ansatte.

Topdanmark fik i tredje kvartal et forsikringsresultat på 400 mio. kr., hvilket var et fald fra 469 mio. kr. i samme periode sidste år. Landets tredje største forsikringsselskab havde også stigende udgifter, omend præmieindtægterne blev løftet med knap 2 pct. 

Overskuddet i tredje kvartal lød på 261 mio. kr. efter skat, hvilket ifølge topchef Peter Hermann var ”fornuftigt”. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også