Hver femte har skiftet forsikringsselskab de seneste to år

Pris er den største grund til skifte af forsikringsselskab.
Pia Holm Steffensen er underdirektør hos F&P. | Foto: Pr/forsikring & Pension
Pia Holm Steffensen er underdirektør hos F&P. | Foto: Pr/forsikring & Pension

20 pct. af befolkningen har skiftet fra et forsikringsselskab til et andet i løbet af de seneste to år, skriver brancheorganisationen F&P på baggrund af en undersøgelse, som Epnion har foretaget.

I samme periode har to ud af tre tjekket, om de har de rigtige forsikringer.

Den mest udbredte årsag til at skifte forsikringsselskab er prisen. Den har spillet ind på beslutningen i 53 pct. af kunders skifter, mens ”bedre forsikring” og ”bedre pris og dækning” følger efter med 28 og 26 pct.

”Danskerne ved, at det er vigtigt at have en forsikring, men de ved også, at det er vigtigt at have den rigtige dækning til den rigtige pris. Pris og dækning er som regel afgørende for, om danskerne skifter forsikringsselskab, og det er med til at lægge et sundt konkurrencepres på forsikringsbranchen,” siger Pia Holm Steffensen, underdirektør i F&P, i meddelelsen.

I absolutte tal skiftede 453.000 privatpersoner forsikringsselskab i 2022 – godt 20.000 flere end året før.

For erhvervskunder var antallet af kunder, der skiftede selskab, stabilt på lidt over 20.000.

Undersøgelsen viser også, at langt hovedparten af de adspurgte – 94 pct. – har en indboforsikring.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også