Allianz øger toplinje og indtjening drevet af priser

Justeringer af priser er blandt forklaringerne på fremgang hos den tyske forsikringskoncern.
Allianz har fredag præsenteret kvartalsregnskab.
Allianz har fredag præsenteret kvartalsregnskab.
AF MARKETWIRE

Tyske Allianz, der er et af verdens allerstørste forsikringsselskaber, forbedrede i første kvartal driftsresultatet med 24 pct, mens nettoresultatet blev løftet 329 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, hvor hensættelser til en sag i USA belastede indtjeningen.

Den samlede forretningsvolumen steg 3,9 pct. til 46,0 mia. euro understøttet af prisjusteringer på policer, og driftsresultatet steg til 3,7 mia. euro fra 3,0 mia. euro.

Til sammenligning havde analytikerne ifølge Bloomberg News ventet et driftsresultat på 3,59 mia. euro.

Nettoresultatet opgøres til 2,0 mia. euro sammenlignet med 0,5 mia. euro i første kvartal sidste år.

”Vi kan være stolte af vores driftsresultat og bundlinje, en afspejling af vores styrke, vores kompetencer og konsekvent eksekvering af vores strategi. Vi har igen nydt godt af vores diversificerede aktiviteter og leverede en særlig stærk præstation i ejendomsskadesegmentet, drevet af robuste prissætninger, fortsat disciplin i forhold til forsikringstegning og fokus på yderligere produktivitetsgevinster,” siger adm. direktør Oliver Bäte fra Allianz i regnskabet.

Allianz indgik sidste år et forlig med de amerikanske myndigheder på 6 mia. dollar i en sag om tab i en af koncernens investeringsfonde.

I regnskabet annoncerer forsikringskoncernen også et nyt aktietilbagekøb på op til 1,5 mia. euro.

På børsen i Frankfurt ligger Allianz-aktien ved middagstid 0,4 pct. højere i 212,50 euro.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også