Agria går ind på det tyske marked

Forsikringsselskabet Agria Dyreforsikring fortsætter international ekspansion med ny filial i den tyske by Düsseldorf.
Foto: Lars Hansen/Polnature/Ritzau Scanpix
Foto: Lars Hansen/Polnature/Ritzau Scanpix

Siden Agria Djurförsäkring blev stiftet i Sverige i 1890 har forsikringsselskabet, der specialiserer sig i forsikring af kæledyr, etableret sig i Danmark, Finland, Frankrig, Norge og Storbritanien.

Nu fortsætter det svenske forsikringsselskab sin internationale ekspansion med en ny filial i Tyskland.

Det skriver Agria Dyreforsikring i en pressemeddelelse.

"Det føles godt, at vi nu er kommet i gang og kan tilbyde de tyske dyreejere samme tryghed, som vi gør på de seks øvrige markeder," udtaler Tine Antvorskov, direktør for Agria Dyreforsikring, i pressemeddelelsen.

Ifølge forsikringsselskabet træder Agria dermed ind på et af Europas største markeder for dyreforsikring med omtrent 10 mio. hunde og 14,7 mio. katte.

Forsikringsselskabet har etableret sig i den tyske by Düsseldorf og ansat Peter Bornschein som landechef.

Ved udgangen af sidste år udgjorde Agrias præmievolumen knap 4,8 mia. svenske kr., hvilket svarer til lige over 3,5 mia. kr.

Hunde gav færre men dyrere skader i 2020 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også