Forsikring & Pension efterlyser plan for klimatilpasning

Regeringen og Folketinget bør arbejde for at udarbejde en national plan for klimatilpasninger, mener Forsikring & Pension.
Billede fra skybrud i København i 2020. | Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix
Billede fra skybrud i København i 2020. | Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix

Der er brug for en samlet dansk plan for, hvordan konsekvenserne af klimaforandringer skal håndteres. Sådan lyder opfordringen fra brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Organisationen ser et behov for at bekæmpe klimaforandringer, men efterlyser også et fokus på, hvordan der kan dæmmes op for de forandringer og konsekvenser, som allerede nu og i fremtiden gør sig gældende.

"Vi foreslår, at regeringen og Folketinget nu sætter turbo på at få skabt en national og prioriteret klimatilpasningsplan. Og at der afsættes penge på finansloven til en klimatilpasningsfond, som skal sikre den nødvendige finansiering på tværs af kommunerne. Klimatilpasning skal simpelthen have en helt anden prioritet, end vi har været vant til tidligere," siger Kent Damsgaard, adm. direktør for Forsikring & Pension, i en pressemeddelelse.

Brancheorganisationen peger bl.a. på de kraftige oversvømmelser i Europa, hvor Tyskland har været hårdt ramt, og FN's klimapanels rapport, der udkom i sidste uge, som nylige påmindelser om, at "hurtig handling er nødvendig", skriver Forsikring & Pension.

"Vi må for alt i verden ikke vente på, at skaderne sker. Vi skal forebygge i tide. Vi ser det som et overordnet samfundsmæssigt mål, at færrest mulige skal rammes af fremtidens uvejr. Det gælder, både når det drejer sig om stormflodsskader – oversvømmelser fra hav, fjord m.m. – som i dag dækkes af en offentlig skadefond - og de oversvømmelsesskader som følge af nedbør og skybrud, som er dækket af forsikringsselskaberne," udtaler Kent Damsgaard.

Ekstremt vejr skyder forsikringsselskabers tab i vejret 

Interesseorganisation: Klimasikring kræver ny vandlov og moderne vandløb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også