LB Forsikring udbetaler loyalitetsrabat på små 150 millioner kroner

Forsikringsselskabet vil op til jul sende en loyalitetsrabat ud til kunderne.
Foto: PR/Pensiondanmark
Foto: PR/Pensiondanmark

Kunder, der har haft deres indboforsikring hos Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring eller Bauta Forsikring i mere end tre år, kan se frem til en loyalitetsrabat i de kommende dage.

Det skriver LB Forsikring i en pressemeddelelse.

"LB Forsikring er bygget på tanken om fællesskab. Sådan har det været siden 1880, hvor en håndfuld lærere på Møn gik sammen for at sikre hinanden mod brandskader, og sådan er det i dag. Derfor er det også naturligt, at vi belønner medlemmerne for at blive i fællesskabet," udtaler Anne Mette Toftegaard, adm. direktør i LB Forsikring, i meddelelsen.

Loyalitetsrabattens størrelse fastsættes hvert år i december for det kommende år af bestyrelsen i LB Forsikring. I år lyder den på 148 mio. kr.

Samlet er der med årets fra rabat udbetalt lidt over 1,1 mia. kr. til medlemmerne siden 2010.

"2020 har på mange måder været et meget anderledes år, også økonomisk.  Men sådan som det ser ud nu, så tegner det til, at vi kommer nogenlunde ud af 2020. Så er det er med en ekstra rar fornemmelse, at vi giver den lovede loyalitetsrabat som en tidlig julegave til medlemmerne," lyder det fra Anne Mette Toftegaard.

De lidt over 148 mio. kr. i rabatter bliver udbetalt til medlemmerne på deres Nemkonto den 21. december.

LB Forsikring fyrer tocifret antal ansatte 

 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også